Tre nye hybrid-modeller fra Renault
26 oktober 2020
Renault har netop offentliggjort, at yderligere tre motorer kommer med hybridteknologi. Herunder Renault Captur, der netop er kommet i finalen om at blive Årets Bil i Danmark
Det går hurtigt med nyhederne hos Renault for tiden. I sidste uge blev Renault Captur E-TECH Plug in hybrid med en rækkevidde på op til 65 km på ren el lanceret, og i uge 46 – altså midt i november- bliver det så Renault Mégane Sport Tourer, der lanceres herhjemme med samme revolutionerende Plug in teknologi.
Men der endnu flere motornyheder på vej, som forventes at være tilgængelige i første halvdel af 2021.
Den kommende Renault Arkana, der forventes til Danmark til sommer, kommer med E-TECH hybrid – det vil sige en 140 hk benzinmotor koblet med to elmotorer og et 1.2 kWh batteri – ganske som den teknologi, der sidder i den Renault Clio, som i øvrigt lanceres om få måneder.
Det vil sige, at Arkana i udgangspunktet vil have tre hybridmuligheder, da bilen også lanceres med en 1.3 liters TCe motor med 140 og 160 hk med 12 V Micro hybrid.
Renault Captur – der i sidste uge spillede sig i finalen om Årets Bil i Danmark- adopterer også E-TECH hybridløsningen med en 140 hk benzinmotor og et 1.2 kWh batteri. Det betyder, som med Clio, at den altid starter på el, at forbruget sænkes og at den selv oplader under kørslen.
Sidste nyskabelse bliver Renault Mégane hatchback, der til foråret også vil kunne fås som Plug in hybrid. Årsagen til, at denne ikke har været klar fra start, har været at det har krævet større tilpasningsarbejde at få plads til batteri i hatchback versionen i forhold til Mégane Sport Tourer, der jo er Renaults ord for stationcar.